Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

GT-natkirke med Kaspar Colling Nielsen

MAJ
19

GT-natkirke med Kaspar Colling Nielsen


Dato Torsdag d. 19. maj 2022, kl. 20:00
GT-natkirke med Kaspar Colling Nielsen

Aftenens gæst er forfatter Kaspar Colling Nielsen til en samtale om klima og litteratur med udgangspunkt i den 3. skabelsesdag, hvor det fortælles, at Gud adskiller vand og land fra hinanden. 

Samtalen skal handle om klimaforandringer og om kunstens og litteraturens betydning for vores forståelse af verdens udfordringer, og hvilken etik de dermed også er med til at skabe. 

GT-natkirken handler i denne sæson om de syv skabelsesdage. Skabelsesberetningen skal her forstås som en myte, der beskriver almen menneskelige vilkår, og skal altså ikke forstås som en videnskabelige beretning om verdens tilblivelse. Vibeke Bidstrup, sognepræst og vært i GT-natkirken, tror selv på evolutionen og Big Bang.

I GT-natkirke tager vi fat i kristent tankegods og forsøger at forstå det i en nutidig kontekst. Dette gør vi ved at invitere en særlig samtalepartner til en dialog om aftenens etiske spørgsmål. Undervejs vil kirken være stemningsfuldt belyst, og i pausen bliver der serveret Gin & Tonic. 

Læs mere om tidligere GT-natkirker, hør podcast og se videoer her.