Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Litteraturkreds - Alex Schulman

SEP
30

Litteraturkreds - Alex Schulman


Dato Fredag d. 30. september 2022, kl. 15:00
Litteraturkreds - Alex Schulman

Litteraturkredsen starter igen

Her i efteråret starter litteraturkredsen i Grundtvigs Kirke igen. Før litteraturkredsen blev afbrudt af coronalukningerne i 2020, var det forfatteren Malte Tellerup, der stod for at føre os ind i litteraturens spændende hjørner og udtryk. Malte Tellerup har heldigvis sagt ja til at fortsætte dette arbejde. Malte Tellerup skriver kort om sig selv: ”Jeg er 33 år, cand. mag. i litteraturvidenskab, forfatter til romanerne Markløs (2017) og Hedeselskabet (2020), begge prisvindende. Jeg er tidligere redaktør på forlaget Arena.”

Malte Tellerup foreslår Alex Schulmans Brænd alle mine breve (2018) som den første bog i Litteraturkredsen. Det er en thriller af en erindringsbog. 

Alex undersøger sin families historie for at komme sin egen vrede til livs og støder på et voldsomt trekantsdrama hos sin mormor og morfar. Hos dem blev grunden lagt for hans familiens smerte, og bogen optrevler mormors og morfars historie. 

Bogen er en rejse i tid og store følelser og en undersøgelse af, hvordan fortællinger kan være skadelige. Schulman er blevet udråbt til “Sverige Knausgaard”.

Alle kan deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Man skal selv låne/købe bogen. Litteraturkredsen mødes i krypten.

Andre mødedage i Litteraturkredsen
Begge dage kl. 15-17 i krypten.

Fredag den 28. oktober: Kongen af Sande (1928) af Thit Jensen
Fredag den 25. november: Vi er kortvarigt smukke her på jorden (2019) af Ocean Vuong