Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

GT- Natkirke med Amalie Langballe

FEB
16

GT- Natkirke med Amalie Langballe


Dato Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 20:00
Sted Grundtvigs Kirke
GT- Natkirke med Amalie Langballe

Aftenens gæst er forfatter og journalist Amalie Langballe til en samtale om håb. Amalie Langballe har blandt andet skrevet bogen ”Forsøg udi håb: Hvad præster ved om kaos”. I bogen er Amalie Langballe i samtale med ni præster om, hvor man kan finde håbet med alle de problemstillinger, som er i verden lige nu. Natkirken skal handle om, hvad håbet betyder for os mennesker. Hvad kan man gøre, hvis man har mistet håbet, og hvor kan man finde håbet henne.

Denne gang tager vi i GT-natkirken udgangspunkt i Paulus’ berømte ord fra Biblen: Så bliv da tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden. Troen, håbet og kærligheden er alle på forskellige måder vigtige bestanddele i menneskelivet og i etikken. Det er tre ting, som vi alle har brug for, og derfor er det også noget, som er vigtigt at tale om. Det vil vi gøre til de tre natkirker.

I GT-natkirke tager vi fat i kristent tankegods og forsøger at forstå det i en nutidig kontekst. Dette gør vi ved at invitere en særlig samtalepartner til en dialog om aftenens etiske spørgsmål. Undervejs vil kirken være stemningsfuldt belyst, og i pausen bliver der serveret Gin & Tonic. 

Læs mere om tidligere GT-natkirker, hør podcast og se videoer her.