Tirsdag d. 9. april 2019, kl. 19:00

Som optakt til Grundtvigs Kirkes Grækenlandstur i foråret 2019 holder vi fire aftener om den græske kirke. Møderne foregår i kirkens krypt. Alle interesserede er velkomne, du behøver ikke at skulle med på rejsen for at være med. Deltagelse er gratis. 

Grundtvigs græske forbindelse 
Tirsdag den 9. april Kl. 19-21 
Grundtvigs græske forbindelse. Hvad var det især Grundtvig lod sig inspirere af, og hvordan reflekteres det i vores kirke? 

Tidligere afholdt:

Hvem var Paulus  
Tirsdag den 26. februar kl. 19-21 
Hvem var denne Paulus, der var hovedaktør i indførelsen af kristendommen til Grækenland? Hvad var det for nogle mennesker, han mødte i Filippi, Thessaloniki og Korinth? Hvordan blev han modtaget? Hvilke udfordringer førte kristenlivet med sig?

Kristendommens udvikling  
Tirsdag den 12. marts kl. 19-21 
Hvordan udviklede kristendommen sig - hvilken form tog den, og hvordan var kirkens vilkår i byzantinsk tid under korsfarerne og senere osmannerne - hvordan blev den græske nationale kirke til, og hvordan har dens udvikling været, og hvordan har den præget samfundet. 

Den ortodokse gudstjeneste  
Tirsdag den 26. marts kl. 19-21 
Den ortodokse gudstjeneste og påskens gudstjenester. Hvordan fejres påsken i Grækenland i kirken og hjemme? Den græske kirkers arkitektur og udsmykning og nærmere om hvordan troen udfoldes til hverdag og til fest – i glæde og sorg.