Torsdag d. 12. december 2019, kl. 20:00

NATKIRKE OM ÆGTESKAB
6. bud ”Du må ikke bryde et ægteskab” 

Aftenens samtalepartner er sexolog Jakob Olrik. Samtalen vil handle om, hvorvidt ægteskabet stadig giver mening for moderne mennesker i dag, eller om det hører til i en anden samfundstid. I ægteskabet indgår man et løfte om at skulle være sammen hele livet, men har vi brug for et andet etisk tankesæt omkring ægteskabet og kærligheden. 

STIL ET SPØRGSMÅL 
Hvis du vil stille et spørgsmål til aftenens tema eller gæst, kan du stille det her. Du kan vælge at være anonym. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål kommer med, og der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer på aftenen. 

---------------------------------------------------------------------
Gin & Tonic-natkirke er en ny form for natkirke i Grundtvigs Kirke. Aftenerne står i oplysningens tegn, hvor vi alle sammen gerne skal blive klogere på de etiske dilemmaer, vi som moderne mennesker står i. 

I kristendommen bliver alle moselovens bud nedkogt til næstekærlighedsbuddet, der lyder: ”Du skal elske din næste som dig selv”. Det vil altså sige, at vi i den kristne etik skal leve vores liv i næstekærlighed - men hvordan gør vi dét i praksis?

Dette vil vi gerne problematisere og diskutere åbent i Grundtvigs Kirke i en dialog med forskellige samtalepartnere og med udgangspunkt i De Ti Bud. Til hver Gin & Tonic-aften fortolker vi et bud og forsøger at forstå det i en nutidig kontekst. Dette gør vi ved at invitere en særlig samtalepartner til en dialog om aftenens etiske spørgsmål. Undervejs vil kirken være stemningsfuldt belyst, og i pausen bliver der serveret Gin & Tonic. Der vil også være mulighed for at skrive spørgsmål og kommentarer til aftenens emne. Vibeke Bidstrup, sognepræst i Grundtvigs Kirke, er vært.