Torsdag d. 18. februar 2021, kl. 20:00

GT-NATKIRKE OM NYDELSESSYGE OG KYSKHED
De syv dødssynder og de syv dyder

Aftenens gæst er feministisk teolog og instagrammer Ekaterina Andersen. Samtalen skal handle om forskellen på nydelsessyge og kyskhed set i forhold til kvindeidealer. Vi skal tale om, hvilke fysiske og psykiske kvindeidealer vi har haft historisk set, hvilke idealer vi har i dag, og hvordan de påvirker os.

Gratis adgang. Vært er sognepræst i Grundtvigs Kirke Vibeke Bidstrup. Du kan også se livestream fra aftenen på vores facebookside.

----

GT, dilemmaer og samtale i ny natkirke

I kirkens verden står GT for Det Gamle Testamente, men ifølge sognepræst i Grundtvigs Kirke Vibeke Bidstrup, står den også for en drink, som er god at få en snak over. Vibeke Bidstrup er initiativtager og vært i den nye natkirke i Grundtvigs Kirke.

I natkirken diskuterer vi etiske dilemmaer med afsæt i de syv dødssynder og dyder sammen med syv forskellige gæster over en Gin og Tonic.

Det bliver dog ikke gammeltestamentlig snak men nutidige emner, som vil blive diskuteret i natkirken. Og vi skulle meget gerne blive klogere på de etiske situationer og dilemmaer, som vi moderne mennesker står i.

Tager du et billede i GT-natkirken som du vil dele med os, så brug hashtagget #GTnatkirke.

--------
Corona/Covid19: Vi følger retningslinierne for Corona/Covid19 og folkekirken, dem kan du læse mere om her.

Natkirke med Ekaterina Andersen