Torsdag d. 15. april 2021, kl. 20:00

GT-NATKIRKE OM DOVENSKAB OG DRIFTIGHED
De syv dødssynder og de syv dyder

Aftenens gæst er erhvervsleder Stine Bosse. Samtalen skal handle om forskellen på dovenskab og driftighed, og hvordan det kommer til udtryk igennem vores arbejdskultur. Kan dovenskab i virkeligheden være sundt for os nogle gange, mens driftighed kan være dårligt. 

Gratis adgang. Vært er sognepræst i Grundtvigs Kirke Vibeke Bidstrup. Du kan også se livestream fra aftenen på vores facebookside.

----

GT, dilemmaer og samtale i Grundtvigs Kirkes natkirke

I kirkens verden står GT for Det Gamle Testamente, men ifølge sognepræst i Grundtvigs Kirke Vibeke Bidstrup, står den også for en drink, som er god at få en snak over. Vibeke Bidstrup er initiativtager og vært i den nye natkirke i Grundtvigs Kirke.

I natkirken diskuterer vi etiske dilemmaer med afsæt i de syv dødssynder og dyder sammen med syv forskellige gæster over en Gin og Tonic.

Det bliver dog ikke gammeltestamentlig snak men nutidige emner, som vil blive diskuteret i natkirken. Og vi skulle meget gerne blive klogere på de etiske situationer og dilemmaer, som vi moderne mennesker står i.

Tager du et billede i GT-natkirken som du vil dele med os, så brug hashtagget #GTnatkirke.

Portrætfoto af Stine Bosse: Vibe Juul Sannig

--------
Corona/Covid19: Vi følger retningslinierne for Corona/Covid19 og folkekirken, dem kan du læse mere om her.

Natkirke med Stine Bosse