×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 13. september 2020, kl. 10:00

Vi fejrer årets høst, Grundtvigs fødselsdag og 80 året for kirkens indvielse med en særlig gudstjeneste med efterfølgende foredrag, frokost og kaffe. Grundtvigs Kirkens kor og Barokstrygekvartet medvirker ved gudstjenesten og den efterfølgende frokost og foredrag. Under gudstjenesten fremføres der uddrag af Bachs kantater. Fremførelsen er en del af indvielsen af det nye kororgel.

Prædikant er Inge Lise Løkkegaard. Efter gudstjenesten er genforeningen i fokus. Og vi har været så heldige at få fat i Simon Faber, der er sekretariatsleder for Genforeningen 2020 og forhåndværende overborgmester i Flensborg.

Simon Faber vil tage os med ned i historien og vinkle den op mod nutidens udfordringer. Begivenhederne, som genforenede Sønderjylland med Kongeriget for 100 år siden, fortæller os meget om Europas, Danmarks og grænselandets virkelighed i 2020. Og til stadighed præger de vores kulturelle identitet i sang, stil og fællesskaber. Samtidig giver han er overblik over de omfattende festligheder og aktiviteter her i 2020, som på grund af coronakrisen er udvidet med ekstra perioder i år og næste år.

Der krydres med fællessang undervejs. Vi serverer en sandwich. Alle er velkomne. Deltagelse er gratis.

----

Corona/Covid19:
Vi passer på hinanden under Corona/Covid19 - udover vores generelle retningslinier, som du kan læse her, tager vi også særlige forholdsregler, når vi serverer mad. Vi opfordrer alle til at læse retningslinierne og følge personalets anvisninger. 





Høstgudstjeneste
Medvirkende
Inge Lise Løkkegaard