×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 24. december 2020, kl. 13:30

Covid og aflysninger af julegudstjenester

På baggrund af de nye anbefalinger fra myndighederne har menighedsrådet desværre set sig nødsaget til at aflyse julegudstjenesterne den 24. december kl. 10.30, 12 og 13.30. Julegudstjenesten kl. 15 gennemføres uden menighedssang.

“Vi ved, at rigtig mange har glædet sig til julegudstjenesten i Grundtvigs Kirke, og at mange familier har det som en tradition” siger menighedsrådets formand Karen-Marie Olesen og fortsætter “såvel menighedsrådet som kirkens ansatte har i lang tid glædet sig til denne højtidsdag og til at se en fyldt kirke med juleglade smil. Vi er derfor rigtig kede af at måtte skuffe så mange. Vi glæder os til at vende tilbage til en normal hverdag og ser frem til nogle skønne juleaftensgudstjenester i 2021. Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår”

Julegudstjenesten kl. 15 gennemføres medmindre, andet udmeldes af myndighederne. Der er desværre ikke flere billetter.

Julens øvrige gudstjenester gennemføres som planlagt.

Venlig hilsen
Menighedsrådet 




-----

Klassisk og stemningsfuld juleaftensgudstjeneste med traditionelle salmer og korværk fremført af Grundtvigs Kirkes Kor. Gudstjeneste ved Inge Lise Løkkegaard.

---

Gudstjenesten er udsolgt. Hvis vi får afbud, frigives billetterne løbende her. Vi har desværre ikke mulighed for at skrive folk på venteliste. 

Husk, at der er musikandagt den 23. december og 30. december kl. 12 og gudstjenester den 25. december, 26. december og 27. december kl. 10, se også kalenderen.  

AFLYST: Julegudstjeneste
Medvirkende
Inge Lise Løkkegaard