Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Høstgudstjeneste og fejring af kirkens fødselsdag

SEP
05

Høstgudstjeneste og fejring af kirkens fødselsdag


Dato Søndag d. 5. september 2021, kl. 10:00
Medvirkende
Ingrid Ank
Høstgudstjeneste og fejring af kirkens fødselsdag

Kom til en festlig gudstjeneste med kormusik, fællesspisning og foredrag.

Mads Høck opfører sammen med kirkens kor, solister, fem strygere og baroktrompet kantaten ”O kristelighed”.

Kantaten er skrevet af Mads Høck og oprindeligt uropført i forbindelse med Grundtvigs Kirkes 75-års-jubilæum i 2015. 

Til gudstjenesten medvirker alle kirkens præster. Prædikanten er Ingrid Ank, som er leder af Grundtvig-Akademiet. 

Efter gudstjenesten er der fællesspisning, og Ingrid Ank vil holde et foredrag om grundtvigianismen i en nutidig kontekst. Læs mere om foredraget nedenfor.

-----

Foredrag ved Ingrid Ank

Teolog og leder af Grundtvig-Akademiet, Grundtvigsk Forum

Grundtvig trænger sig på

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er på en måde ’fremmed land’: Hans tid var en anden end vores, og hans verden og det samfund, han levede i, var anderledes. Og ’fremmede lande’ er jo altid interessante.

Men Grundtvig trænger sig i disse år på som andet end ’fremmed land’. Det er, som om der er noget i vores tid, der kalder på Grundtvig. Det kan have gøre med, at Grundtvig ikke så den enkeltes frihed og fællesskabet som modsætninger, men kæmpede lige hårdt for begge dele. Og det kan have at gøre med, at Grundtvig opfattede mennesket som handlekraftigt – i stand til at vende historiens gang – og samtidig som del af en historie. Og det kan have at gøre med, at Grundtvig insisterede på både at tale et politisk sprog og et poetisk: Han vidste, at vi måtte have ord for andet end et argumenterende sprog og lod hjertet tale. 

Foredraget lægger op til en samtale om, hvad der gør Grundtvig påtrængende i vores nutid, herunder også i internationale sammenhænge.