Græsk forår: foredragsrække 
Til foråret arrangerer Grundtvigs Kirke en rejse til Grækenland for at opleve den græske påske og kirke. Turen er fuldt booket, men du kan stadig melde dig på venteliste. Læs mere om dette længere nede.

Som optakt til rejsen holder vi en foredragsrække med fire aftener om den græske kirke i foråret. Alle interesserede er velkomne, du behøver ikke at skulle med på rejsen for at deltage. Foredragene foregår i krypten, og der er gratis adgang. 

Hvem var Paulus 
Tirsdag den 26. februar kl. 19-21 
Hvem var denne Paulus, der var hovedaktør i indførelsen af kristendommen til Grækenland? Hvad var det for nogle mennesker, han mødte i Filippi, Thessaloniki og Korinth? Hvordan blev han modtaget? Hvilke udfordringer førte kristenlivet med sig?

Kristendommens udvikling 
Tirsdag den 12. marts kl. 19-21 
Hvordan udviklede kristendommen sig - hvilken form tog den, og hvordan var kirkens vilkår i byzantinsk tid under korsfarerne og senere osmannerne - hvordan blev den græske nationale kirke til, og hvordan har dens udvikling været, og hvordan har den præget samfundet. 

Den ortodokse gudstjeneste 
Tirsdag den 26. marts kl. 19-21
Den ortodokse gudstjeneste og påskens gudstjenester. Hvordan fejres påsken i Grækenland i kirken og hjemme? Den græske kirkers arkitektur og udsmykning og nærmere om hvordan troen udfoldes til hverdag og til fest – i glæde og sorg. 

Grundtvigs græske forbindelse 
Tirsdag den 9. april Kl. 19-21 
Grundtvigs græske forbindelse. Hvad var det især Grundtvig lod sig inspirere af, og hvordan reflekteres det i vores kirke? 

Grækenlandstur

I foråret 2019 kan du tage med Grundtvigs Kirke i apostlen Paulus´ fodspor på en rejse rundt i Grækenland, hvor vi også oplever den græske påske.

På turen vil vi følge sporene fra apostelen Paulus, der omkring år 49 kommer til det, der i dag er Grækenland for at plante kristendommen der. 

Vi besøger fra nord til syd de steder, Paulus kom til, følger den græske kirkes udvikling, ser på dens forskellige udtryk bl.a. ikoner, dens præg på dagliglivet og hvordan, den udfolder sig i dag.

Vi får lejlighed til at følge, hvordan den græsk ortodokse påske fejres med kulminationen påskenat i Athens kirker og gader.

Undervejs skal vi også besøge blandt andet makedonerkongen Filips grav med de enestående guldfund, Delfis orakel, verdens navle, Athens Akropolis, Meteora-klipperne og klostrene der. 

Program
Hele programmet for rejsen og alle oplysninger om rejsen kan læses i denne folder:
Grækenlandstur 2019 folder

Priser, tilmelding og arrangør
TUREN ER FULDT BOOKET.

Hvis du vil på venteliste i tilfælde af, at vi får afbud, kan du skrive en e-mail til Vivi Andersen. Du finder hendes kontaktoplysninger nedenfor. 

Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse: 11.500 kr
Tillæg for enkeltværelse, (begrænset antal): 1.500 kr

Pris incl.: Fly, afgifter, overnatninger incl. morgenmad på 3-stjernet hoteller, måltider som angivet i program, udflugter, transporter, entreer, og lokalguider.
Pris excl.: Drikkevarer, afbestillings- og rejseforsikring. ”City-tax” - 1,50 € pr. værelse pr. nat – afregnes direkte med hotel.

Turen gennemføres ved minimum 20 deltagere. Man skal være godt gående for at deltage, da der forekommer ujævnt terræn. Såfremt turen ikke kan gennemføres oplyses dette senest d. 20. februar 2019.

Arrangører, rejseledere og tilmelding
Vivi Andersen
Tlf.: 31 26 69 51
E-mail: vga@km.dk

Kirsten Ditlevsen,
Tlf.: 21 70 44 21
E-mail: kidi@outlook.dk

Både Vivi og Kirsten er gamle Grækenlandskendere.

Teknisk arrangør
Svante Rejser,
Tlf. 33 15 25 25
E-m:ail: info@svante.dk
Rejsegarantifond nr. 2172