Gin & Tonic-aftener
Natkirke i Grundtvigs Kirke om etiske dilemmaer

Gin & Tonic-aftener er en ny form for natkirke i Grundtvigs Kirke. Aftenerne står i oplysningens tegn, hvor vi alle sammen gerne skal blive klogere på de etiske dilemmaer, vi som moderne mennesker står i. 

I kristendommen bliver alle moselovens bud nedkogt til næstekærlighedsbuddet, der lyder: ”Du skal elske din næste som dig selv”. Det vil altså sige, at vi i den kristne etik skal leve vores liv i næstekærlighed - men hvordan gør vi dét i praksis?

Dette vil vi gerne problematisere og diskutere åbent i Grundtvigs Kirke i en dialog med forskellige samtalepartnere og med udgangspunkt i De Ti Bud. Til hver Gin & Tonic-aften fortolker vi et bud og forsøger at forstå det i en nutidig kontekst. Dette gør vi ved at invitere en særlig samtalepartner til en dialog om aftenens etiske spørgsmål. Undervejs vil kirken være stemningsfuldt belyst, og i pausen bliver der serveret Gin & Tonic. Der vil også være mulighed for at skrive spørgsmål og kommentarer til aftenens emne. Vibeke Bidstrup, sognepræst i Grundtvigs Kirke, er vært.



•••PROGRAM•••


Gin & Tonic-aften om tro og fanatisme
Torsdag den 9. maj kl. 20
1. bud: Du må ikke have andre guder end mig.
Aftenens samtalepartner er Martin Herbst, der er tidligere medlem af Moon-bevægelsen og nu er sognepræst i Korsvejskirken i Tårnby. Læs mere om aftenen her.

Gin & Tonic-aften om sandhed og løgn
Onsdag den 12. juni kl. 20
2. bud: Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.
Samtalepartner er filmproducent Peter Aalbæk. Læs mere om aftenen her.

Torsdag den 12. september 2019 kl. 20 
3. bud: Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
Aftenens samtalerpartner er metakognitiv psykolog Sisse Find Nielsen. 

Torsdag den 10. oktober 2019 kl. 20
4. bud: Ær din far og din mor.
Aftenens samtalepartner er forfatter og debattør Lisbeth Zornig Andersen. 

Torsdag den 14. november 2019 kl. 20
5. bud: Du må ikke begå drab. 
Aftenens samtalepartner er Flemming Schollaart, formand for Foreningen for aktiv dødshjælp. 

Torsdag den 12. december 2019 kl. 20 
6. bud: Du må ikke bryde et ægteskab. 
Aftenens samtalepartner er sexolog Jakob Olrik.

Torsdag den 9. januar 2020 kl. 20 
7. bud: Du må ikke stjæle. 
Aftenens samtalepartner er debattør Emma Holten. 

Torsdag den 13. februar 2020 kl. 20 
8. bud: Du må ikke vidne falsk mod din næste. 
Aftenens samtalepartner er chefredaktør på Zetland Lea Korsgaard.

Torsdag den 12. marts 2020 kl. 20
9. bud: Du må ikke begære din næstes hus. 
Aftenens samtalepartner er balletmester ved Det Kongelige Teater Nikolaj Hübbe

Torsdag den 16. april 2020 kl. 20 
10. bud: Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom. 
Aftenens samtalepartner er professor i filosofi Vincent F. Hendricks.