Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sommerfesten er rykket

Vi plejer at holde en stor sommerfest på plænen foran Grundtvigs Kirke i juni måned. I år har vi valgt at udsætte den, så vi kan være sikre på, at der er plads til alle. 

Så sæt kryds i kalenderen, når vi holder sommerfest søndag den 15. august kl. 11.30-17. Som altid vil der være masser af underholdning for store og små, koncerter, teater, børnehjørne, cafételt, Det Grønne Hjørne, loppemarked og meget mere.

Når vi kommer tættere på dagen, vil du kunne finde et mere detaljeret program på vores hjemmeside, herunder også hvilke COVID-regler der evt. måtte være gældende. 

Overskuddet fra festen går til Bispebjerg Sogns Menighedspleje, som står for det sociale arbejde i sognet. Bispebjerg Lokaludvalg støtter sommerfesten. 

Opslag til at hænge op i din opgang

Vi har lavet et opslag med, at sommerfesten er rykket.  Du kan downloade opslaget her, hvis du vil hænge det op i din boligforening eller lignende.

Du er også velkommen til at kontakte kommmunikationsmedarbejder Ulrike von Rosen på uvro@km.dk, hvis du ikke selv har mulighed for at printe ud.