Fødsel
I kan som ugifte forældre erklære, at I ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn sammen ved at afgive en omsorgs – og ansvarserklæring. Det sker med NemID via www.borger.dk inden 14 dage efter barnets fødsel.

Dåb
Dåb aftales med kirkekontoret ved at ringe på tlf. 35 81 54 42. Dåb kan aftales, når barnet er født. 

Barnets navn oplyses, samt navn og adresse på fadderne. Der skal være mindst to og højest fem faddere. Evt. gudmoder/gudfader indskrives også som fadder.

Herefter aftales en samtale med præsten, hvor dåbsritualet og de praktiske forhold gennemgås. Der kan være dåb ved højmessen på alle søn- og helligdage (dog ikke langfredag). Af praktiske grunde er der kun tre dåb ved hver gudstjeneste i Grundtvigs Kirke.

Navngivning
Navngivning sker med NemID via www.borger.dk