Grundtvigs Minde-Kirke
N.F.S. Grundtvig døde i 1872. Allerede inden hans død havde der været tale om, at markere hans store betydning for det danske folk med et passende mindesmærke. Dette ønske blev nu mere påtrængende. Flere forslag var til debat, men man kunne samles ikke om noget bestemt.

I 1905 udstillede billedhuggeren Rasmus Bøgebjerg imidlertid en gipsstatue af Grundtvig på Charlottenborgs forårsudstilling. Efter nogles opfattelse var her endelige det rette monument. Med højskoleforstander Jens Nørregaard som initiativtager blev der dannet en komité, der skulle arbejde for at få statuen støbt i bronze og opstillet i Kongens Have. Der blev indhentet tilladelse til opstillingen hos trafikministeren og indsamlingen af midler kunne begynde.

Imidlertid rejste der sig en reaktion mod Bøgebjergs statue. En stor gruppe kunstnere, præster og højskolefolk mente ikke, at værket var et værdigt udtryk for Grundtvigs storhed. Han skulle ikke afbildes som en "Bedstefar med Pipfugl". En voldsom debat endte med, at Bøgebjerg i 1911 trak sin statue tilbage.

Modstanderne dannede en komité med rektor Sigurd Müller som formand. Den udskrev i 1912 en offentlig konkurrence om et Grundtvig-momument. Blandt de kunstnere, der indgav forslag, var Rudoph Tegner, Niels Skovgaard, Niels Hansen Jacobsen, Rasmus Harboe og Vilhelm Wanscher. Arkitekt Peder Vilhelm Jensen Klint indsendte sammen med arkitekt Ivar Bentsen et forslag om en mindehal med statue af Grundtvig på Bispebjerg kirkegård. Bedømmelsesudvalget kunne dog ikke anbefale nogen af de indsendte forslag.

Året efter i 1913 blev der udskrevet en ny konkurrence. Niels Hansen Jacobsen vandt her førstepræmie. Jensen Klint og Ivar Bentsen fik andenpræmie for et forslag om en mindehal ved siden af Vartov. Jensen Klint havde desuden indgivet et forslag om en triumfbue i Søndermarken. Desuden havde han - velvidende at det lå langt udenfor den af komitéen givne udgiftsramme på 50.000 kr. - vedlagt en skitse til et klokketårn med kirke, kaldet "Grundtvigs-Klokketaarn", som han tænkte placeret på Christianshavns Vold.

De præmierede forslag blev ikke udført. For i løbet af kort tid samlede interessen sig for Jensen Klints klokketårn. En ændret Müller-komité satte sig for at få projektet realiseret. Komitéen bestod af Sigrud Müller, der var formand, maleren H.V. Dorph, grosserer Chr. Holm, højskoleforstander Johan Borup, pastor Valdemar Brücker, kunstmaler Viggo Pedersen, højskoleforstander Alfred Poulsen, professor Vilhelm Andersen, professor N.A. Larsen, højskoleforstander Thomas Bredsdorff og borgmester og bagermester Jacob Marstrand. (Müller døde i 1918 og Jacob Marstrand overtog formandshvervet i 1919).

I første omgang skaffede komitéen midler til en model af kirken. Den blev opstillet i forhallen på Københavns Rådhus i 1916 og samtidig blev der udsendt en opfordring til "Landsmænd af alle Partier og Retninger" om at yde bidrag. Projektet vandt hurtigt bred folkelig tilslutning og pengegaver begyndte at strømme ind.

Kirkens placering

Hvor skulle kirken ligge? Et ministerielt udvalg med medlemmer fra Kirkeministeriet, Københavns Kommune og komitéen blev nedsat og flere steder var til overvejelse. Kalvebod Bastion, Elefant Bastion, en plads ved Østbanegården, ved Grønttorvet, ved Sct. Jørgens sø overfor Søpavillionen, på det gamle baneterræn, samt på Bispebjerg eller Bellahøj. I forbindelse med Sønderjyllands genforening med Danmark var Dybbøl også på tale, da Grundtvig havde haft stor betydning i den sønderjyske kamp.

Udvalgets indstilling blev en placering på de ubebyggede marker på Bispebjerg. Efter nogen debat tiltrådte Københavns Borgerrepræsentation indstillingen i januar 1919 og bevilgede grunden på 3820 m2. Kirken ville da blive et naturligt centrum i det nye boligområde, der var planlagt i bydelen.

Skønt det var et stykke uden for city var Jensen Klint tilfreds. Bispebjerg ligger 31 m over havet og "den danske Landsbykirke, som er Moder til Grundtvigs Mindekirke, har sin naturlig Plads på en Højde, hvorfra man ser vidt ud". Placeringen på Bispebjerg havde for Jensen Klint også flere historisk symbolske dimensioner. Kirken ligger midt på aksen mellem Roskilde Domkirke og Lunds Domkirke og markerer således den historiske forbindelse mellem de gamle bispedømmer. Og Bispebjerg har sit navn, fordi området hørte til dét jordegods, som kong Valdemar skænkede biskop Absalon og dermed Roskilde bispestol. Disse to folkets og kirkens stormænd er altså i navnet knyttet til stedet og dermed også til den hvidernes slægt, som Grundtvig regnede sig til.

Placeringen på det ubebyggede Bispebjerg indebar også arkitektoniske fordele. Når der ikke skulle tages hensyn til eksisterende huse, kunne kirken vendes i den traditionelle retning med koret mod øst og tårnet med vest og bebyggelsen omkring kunne indrettes i harmoni med kirken. Jensen Klint tegnede selv det ydre af de omgivne lejeboliger, som Københavns kommune var bygherrre for.

På toppen af bjerget samler kirken akserne i den nye byplan. Over den åbne Jensens Klints Plads forbinder kirken sig mod øst med Bispebjerg Hospital, hvis hovedbygning er opført i 1913, tegnet af Martin Nyrop. Mod vest ligger Bispebjerg kirkegård (første del anlagt i 1903) og ved dens udvidelse først i 30´erne blev der plantet en poppelallé, der forlænger kirkens akse ned mod Utterslev mose og videre ud mod Tingbjerg. Ned ad bakken mod nord åbner et ubebygget område mod Emdrup og Gentofte. Og for enden af den åbne plads i Bispeparken ligger modsat Grundtvigskolen (indviet 1938), hvor der fra skolens aula er udsyn til kirken.

Byggeriet begynder

I første omgang valgte man at bygge kirkens tårn. På Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1921 blev grundstenen nedlagt og byggeriet påbegyndt. Fem udvalgte murersvende forestod arbejdet, ledet af konduktør Valdermar Jørgensen - under dagligt tilsyn af Jensen Klint selv.

Jensen Klint valgte den hvidgule mursten brændt af ler fra den danske muld og leveret af teglværkerne i Blovstrød og i Ruds Vedby. Han havde tegnet er særligt 10-stens forbandt, som giver de store murflader deres enkle og rolige udtryk, idet man ikke umiddelbart ser noget mønster i forbandtet.
Taget er belagt med rødt tegl.

Efteråret 1927 var tårnet færdigt og stod i ensom majestæt midt i de omgivende to-etages boliger. Den 11. december 1927 kunne Tårnkirken indvies som midlertidig sognekirke for det nye Bispebjerg Sogn, der samme år blev udskilt fra Brønshøj Sogn. Kirkens officielle navn var Grundtvigs Minde-Kirke, hvilket i 1936 blev forkortet til Grundtvigs Kirke.

Udgifterne til Tårnkirken blev på knap 1 million kroner i tidens priser. En stor del kom fra små og store private bidrag fra hele landet. Også fonde, foreninger og institutioner bidrog. I byggefasen gav Ny Carlsberg Fondet først 10.000 kr. siden 100.000 kr. En del byggematerialer og inventar blev doneret til kirken. Staten bevilgede en fordobling af de indsamlede midler.

Tårnkirken

Tårnkirken var et særegent kirkerum. Gennem det lidt mørke, aflange våbenhus med bjælkeloft gik man ind i det 22 meter høje kirkerum med dets to fag gyldengule krydshvælvinger.

Al interiøret var tegnet af Jensen Klint. Alteret var opmuret i en rundbuet niche. På alteret stod en stiliseret syvarmet lysestage i forgyldt træ, flankeret af to kraftige bronzestager fremstillet af bronzestøber Aug. E. Jensen. I såvel den syvarmede, som i de to stager, var der elektrisk lys.

Prædikestolen var ligeledes opmuret i gule sten. Også teksten på den ottekantede lydhimmel har Jensen Klint forfattet og tegnet bogstaverne til: LÆS ORDET, SOM STÅR SKREVET, MEN VIDN HVAD DU HAR LEVET.

Døbefonten er hugget i Fakse kalk. Den er ottesidet og formet af muslingeskaller, idet såvel muslingeskallen som 8-tallet er gamle dåbssymboler. Fonten blev skænket af Skt. Stefans kirke på Nørrebro.
Dåbsfadet er i messing. Jensen Klint har også tegnet bogstaverne til inskriptionen i fadet. I centrum er Kristusmonogrammet IHS (Iesus Hominum Salvator = Jesus menneskenes frelser) omgivet af ordene fra dåbsritualet LAD DE SMAA BØRN KOMME TIL MIG. FORMEN DEM DET IKKE. THI GUDS RIGE HØRER SAADANNE TIL. Teksten sluttes af endnu et Kristusmonogram XR (Ki og Ro - de to første græske bogstaver i Kristus)
Den tilhørende dåbskande er ligeledes tegnet af Jensen Klint.

Hovedrummet var forsynet med bænke tegnet i skønvirkestil. Atten af bænkene havde udskæringer i gavlene, tegnet af Jensen Klint og skåret af billedhugger Frantz Viggo Hansen.
I sideskibene stod en række enkle fabriksstole, samt nogle små russiske almuestole med fletsæde, som Jensen Klint havde indkøbt.

Et mindre orgel fra Marcussen og Søn blev installeret højt oppe i sydvestre tårnpulpitur. Angiveligt var det Jensen Klints tanke, at dette orgel kunne udvides til den færdige kirke.

Et vinløvskrucifiks blev anbragt i våbenhuset på væggen mod kirken, hvor det stadig har sin plads. Det er tegnet af Jensen Klint og hans datter Helle Klint Bentsen formede den gipsmodel, der var grundlag for udskæringen. Krucifikset er skåret i egetræ og delvist forgyldt.
Krucifikset forener flere symboler. Livstræet og vinstokken leder tanken hen på såvel strofen "Livstræet skyde af korsets rod" i Grundtvigs pinsesalme "Du, som går ud fra den levende Gud", som til Johannesevangliet, hvor Jesus siger "Jeg er det sande vintræ" (Johs. 17,1). Ringen omkring den korsfæstedes hoved kan bl.a. opfattes som et hjulkors, Kristi herlighedsglorie eller opstandelsessolen. Som på de traditionelle korsfæstelsesbilleder står Johannes og Maria ved korsets fod. Kaare Klint og Jensen Klints hustru Mathilde er angiveligt model for figurerne, som er fremstillet i bondegevandter. Måske symboliserer de rettelig menigheden.

Tårnet er tænkt og bygget til et klokkespil med fem klokker. Der var dog kun penge til den midterste store klokke, der endnu er kirkens eneste. Klokken er leveret af De Schmidtske Støberier i Aalborg. Den har en diameter på godt halvanden meter og vejer 2,3 tons. Den er stemt i d og dens indskrift lyder: DE . SCHMIDTSKE STØBERIER GJORDE KLOKKEN TIL GRUNDTVIGS KIRKE 1926 / KLOKKER END KIME OG KALDE / KALDE PAA GAMMEL OG PAA UNG / MEST DOG PAA SJÆLEN TRÆT OG TUNG / SYG FOR DEN EVIGE HVILE, jfr. vers 1 af Grundtvigs "Kirken den er et gammelt hus".
De første mange år måtte kirketjeneren gå op i tårnet og ringe manuelt. Til julen 1981 blev klokken forsynet med elektrisk ringeanlæg, så der både kan ringes, kimes og slås bedeslag fra våbenhuset.

Kirken færdiggøres

Under byggeriet af Tårnkirken var komiteen blevet udvidet og talte en bred kreds af mennesker. Tilblivelsen af Grundtvigs Kirke - også økonomisk - er i det hele taget kendetegnet ved en forening af folkelige og intellektuelle kræfter. Under ledelse af komitémedlem, professor Vilhelm Andersen, opførtes f.eks. Grundtvigs "Påskeliljen" på Det kongelige Teater hver påskelørdag i årene 1932 til 1942 til fordel for kirken, med foredrag og medvirken af kunstnere, politikere, videnskabsfolk og af Studentersangerne.

I april 1928 modtog man statens tilsagn om fortsat støtte og man kunne tage fat på opførelsen af kirkeskib og krypt. Bornholmske borgere skænkede granit til soklen, frit transporteret af Det østbornholmske Dampskibsselskab.
Murersjakket talte nu omkring otte svende. Arbejdet skred af flere grunde langsomt frem. Dels stillede Jensen Klint store krav til præcision. Alt blev lavet i hånden. Kernen i de store søjler er f.eks. ikke støbt, men muret op sten for sten. Dels blev der anvendt en særlig slibeteknik. På alle indvendige mure er stenenes hårde, brændte overflade (kronen) slebet af i hånden, hvilket giver et blødere lys, såvel som en blødere akustik. I buer og hvælvinger er stenene slebet i form. Dertil kom at komitéen konstant var i pengenød og måtte agitere for at holde strømmen af bidrag flydende.

Jensen Klint døde 1. december 1930. Han blev bisat fra Tårnkirken og hans urne indmuret i våbenhuset, hvor også hans hustru Mathilde Caroline Pedersdatter Klints urne blev sat i 1933. Alle tegninger lå dog færdige fra Jensen Klints hånd og det var hans eget ønske, at sønnen arkitekt Kaare Klint skulle fuldføre kirken i samarbejde med Valdemar Jørgensen. Kirken stod færdig i 1940 og blev indviet på Grundtvigs fødseldag den 8. september.

Grundtvigs Kirkes interiør

Om end det bygger på faderens skitser og ideer, så har Kaare Klint sat sit eget præg på kirkens interiør.

Prædikestolen er som i Tårnkirken opmuret i gule sten. Fra en kvadratisk sokkel udvider den sig elegant i stolen til en 8-kantet form, som svarer til døbefonten overfor. Prædikestolen er en gave fra murermester Anton Stillinge.
Lydhimlen over prædikestolen er i egetræ og lavet af Rud. Rasmussens Snedkerier.

Alterbordet er opmuret af fem søjler. Bordet er under den hvide alterdug beklædt med læder.
En messingsstøbt, syvarmet lysestage i stil med den i Tårnkirken pryder alteret.
De to store tinstager på alteret er tegnet af Kaare Klint og Mogens Koch.
På altereret ligger en stor Bibel, skænket kirken i 1939 af ingeniør Karl Hassenkamm og frue Gudrun Margrethe.

Dåbefonten fra Tårnkirken blev flyttet med op det nye kor.

Jensen Klint havde vist oprindelig forestillet sig, at hele kirken skulle være med bænkerader som i tårnkirken. Men Kaare Klint valgte i stedet stole, som giver et lettere og lyser indtryk. Han arbejdede meget med almuestolen med fletsæde og var to måneder i England for at studere stole. Resultatet blev den såkaldte "kirkestol" tegnet til Grundtvigs Kirke og til Bethlehemskirken, som Kaare Klint havde tegnet og samtidig stod for opførelsen af i 1935-38.

Oprindeligt var der 1863 stole i kirken, fordelt på 1500 i kirkeskib og kor, samt 150 stole på hvert pulpitur i sideskibene.

Alt øvrigt træværk i kirken er udført i eg.

Ved sin indvielse havde kirken mindre orgel øverst i kirkens nordside. Det er tegnet af Kaare Klint og bygget af Marcussen og Søn i Aabenrå i 1940.
Orgelet har 14 stemmer, 2 manualer og pedal.
Instrumentet regnes for det første helt vellykkede "orgelbevægelsesorgel".

På muren under det lille nordorgel var der oprindelig en egetræsplade, der tænktes anvendt som mindeplade for Thomas Laub. Den blev aldrig udført. Og pladen har måttet vige pladsen for en dør, der leder ud i kirkens kapel under det lille orgel.

Før indvielsen modtog kirken et kirkeskib som gave - en model af en bark udført af kaptajn C. Almsted fra Troense. Efter kongehusets tilladelse kom kirkeskibet til at hedde "Dronning Alexandrine". Skibet stod først i opgangen til pulpituret, men blev siden ophægt i søndre sideskib.

Kirkens krypt

Fra den tidlige begyndelse var det meningen, at Grundtvigs Minde-Kirke skulle have en stor krypt, der kunne fungere som forsamlingshus, "Folkehal", ved store møder. Dermed kunne Grundtvigs folkelige virke understreges og bygningen til hans minde rumme hans egen skelnen mellem "kirke" og "skole".

Krypten er i dag forsynet med Wegner møbler. Talerstol, skabe, garderobe, skillerum i buerne og køkken er er tegnet af Lars Toyberg-Frantzen og udført omkring 1990.

Den forgyldte, syvarmede lysestage fra Tårnkirken har i dag sin plads i krypten. Her står ligeledes den store gipsmodel af Rasmus Harboes statue "Jakobskampen", doneret af Ny Carlsberg Fondet i 1983

Nyere bygningsarbejder

Efter indvielsen stod en større opgave tilbage, nemlig anskaffelse af hovedorgelet til kirken. Indsamlingen til dette fortsatte og opgaven med at tegne orgelet blev overladt til arkitekt Esben Klint (1915-69), søn af Kaare Klint. Orgelet er bygget af Marcussen og Søn og kunne indvies i 1965.
Det har 55 stemmer, fire manualer og pedal.
Den 32 fod store baspibe i venstre side er Skandinaviens største facadepibe. Den er over 11 m lang og vejer 425 kg.

Belysningen i kirken var oprindelig store, løsthængende 500 Watt pærer i toppen af hver af hovedskibets hvælvinger. Disse blev omkring 1960 erstattet af egentlige lysekroner tegnet af Esben Klint med lysteknisk assistance af Mogens Voltelen. Der er 20 lysekroner med hver 99 pærer.
Mogens Voltelen har været med til at udvikle den særlige pære med en lang, udspændt glødetråd. De er beregnet til 110 Volt, hvad de får serieforbundet to-og-to ved alm. 220 Volt spænding. I kirken er de imidlertid forbundet i serie tre-og-tre og får derved ca. 71 Volt hver, hvilket giver den røde, varme farvetone. Kroner af samme type er ophængt i krypten i 1989.

Faciliteterne for dåbsfolk blev forbedret i 1989, hvor der i et fag af søndre sidevåbenhus blev indrettet to toiletter med puslebord.

Siden sin indvielse har Grundtvigs Kirke haft et meget stort antal turistbesøg. I 1960´erne var det ca. 400.000 gæster årligt. I dag regner man med ca. 200.000 turistbesøg om året. Det store antal besøgende har nødvendiggjort en forbedring toiletforholdene. I 1990 blev det oprindelige køkken og toilet ved søndre trappe til krypten erstattet af et nyt stort toiletrum beliggende under jorden. Tilbygningen er tegnet af Lars Toyberg-Frantzen.

Grundet nye brandregler er sidepulpiturerne ikke længere i brug. Rummene ved opgangene til pulpiturerne anvendes i dag til kordegnekontor i sydsiden og til kirketjenerkontor i nordsiden.

Palle P. Kongsgaard 2004.

Kilder
Det kongelig Biblioteks billedbase.
Grundtvigs Kirke, Jubilæumsskrift red. Jens Jelsbak, København 1977.
Grundtvigs Kirkes arkiv.
Jacob Marstrand: Grundtvigs Mindekirke paa Bispebjerg, København 1932.
Thomas Viggo Pedersen: Grundtvigs Kirke (endnu ikke udgivet manuskript).
Anne-Marie Steen Petersen: Som i ét stof - en fortælling om Grundtvigskirken og dens bygmester, København 1997.
Grundtvigs Minde-Kirke, agitationsskrifter udgivet af byggekomiteén i 1924, 1929 og 1939.