GT-natkirke
GT-natkirke om bibelske anfægtelser
Den femte sæson af GT-natkirken tager udganbgspunkt i bibelske anfægtelser.
Der er meget, man som postmoderne menneske, kan blive anfægtet af i Biblen. Biblen er skrevet af mange forskellige forfattere i et bestemt geografisk område og i en særlig historisk tid, hvilket selvfølgelig har en stor betydning for de bibelske skrifters udformning og indhold. Derfor kan man også finde mange bibelske skriftsteder, som kan skabe store anfægtelser i dag.
GT-natkirke om tro, håb og kærlighed
Den fjerde sæson i GT-natkirken tog udgangspunkt i Paulus’ berømte ord fra Biblen: Så bliv da tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden. Troen, håbet og kærligheden er alle på forskellige måder vigtige bestanddele i menneskelivet og i etikken. Det er tre ting, som vi alle har brug for, og derfor er det også noget, som er vigtigt at tale om.
GT-natkirke om de syv skabelsesdage
Den tredje sæson i GT-natkirken tog udgangspunkt i de syv skabelsesdage. Skabelsesberetningen skal her forstås, som en myte, der beskriver almen menneskelige vilkår, og skal altså ikke forstås som en videnskabelige beretning om verdens tilblivelse. Vibeke Bidstrup, sognepræst og vært i GT-natkirken, tror selv på evolutionen og Big Bang.
I GT-natkirken tager vi fat i kristent tankegods og forsøger at forstå det i en nutidig kontekst. Dette gør vi ved at invitere en særlig samtalepartner til en dialog om aftenens etiske spørgsmål. Undervejs vil kirken være stemningsfuldt belyst, og i pausen bliver der serveret Gin & Tonic.
GT-natkirke om de syv dødssynder og dyder
Den anden sæson af GT-natkirke handlede om de syv dødssynder og dyder.
GT-natkirke om De ti bud
Den første sæson af GT-natkirken handlede om De tid bud. I kristendommen bliver alle moselovens bud nedkogt til næstekærlighedsbuddet, der lyder: ”Du skal elske din næste som dig selv”. Det vil altså sige, at vi i den kristne etik skal leve vores liv i næstekærlighed - men hvordan gør vi dét i praksis?
Dét havde Vibeke Bidstrup en åben og problematiserende dialog om med forskellige samtalepartnere og med udgangspunkt i De ti bud.
Podcast fra GT-natkirken
Lyt til podcast og se videoer fra nogle af de tidligere afholdte i GT-natkirker.