Kom til babysalmesang i Grundtvigs Kirke
Er du nybagt far eller mor? Tag dit barn med til babysalmesang i Grundtvigs Kirke. Her bliver der danset og sunget til musik og sang. Man behøver ikke have en stor sangstemme for at være med. Det vigtigste er lyden af fars eller mors stemme, gestikken, legen, nærværet og øjenkontakten. Babysalmesang styrker børns musikalske, motoriske og sproglige udvikling. Og så får vi forældre nye sange til repertoiret.
Bettina Rasmussen, der er uddannet på Musikkonservatoriet, står for babysalmesangen. Gennem sanglege og salmer, gestik, klokkespil, cymbler, rasleæg, tørklæder, små dværge og meget andet eventyrligt, leges musikken ind i børnene.
Praktiske oplysninger
Der er babysalmesang om onsdagen kl. 9.30-10.15. Undervisningen foregår i kirkerummet. Holdet følges ad i 10 uger, og vi har max. 12 tilmeldte for, at der er tid til den enkelte. For at være med til babysalmesang skal dit barn være 3-12 mdr.
Betaling og tilmelding
Undervisningen består af 10 holdgange, og prisen er 350 kr. Med i prisen er "Min første salmebog" (værdi: 199 kr.). Du tilmelder dig og betaler via link ud for det ønskede hold. Tilmeldingen er bindende. Du modtager din tilmelding/kvittering med e-mail.
Babysalmesanghold
Tilmeld dig til babysalmesang nedenfor.
Babysalmesang - marts 2022
Start: Onsdag den 1. marts kl. 9.30-10.15
Slut: Onsdag den 10. maj kl. 9.30-10.15
Der er en babysalmesangsgudstjeneste i forløbet. Dato meldes ud senere.
Holdet er fuldt.
Ydereligere oplysninger
For yderligere oplysninger kontakt Inge Lise Løkkegaard på 26 74 25 21